AI etik og refleksion
AI-etik og digital suverænitet er tæt forbundne begreber, der definerer, hvordan stater, virksomheder og borgere bevarer kontrollen over egne værdier, love og data i en tid domineret af globale teknologigiganter. Mens AI-etik handler om at sikre retfærdige, gennemsigtige og ansvarlige algoritmer, handler suverænitet om teknologisk valgfrihed, egenkontrol over infrastruktur og uafhængighed fra udenlandske aktører
Der er blandt eksperter fokus på elevernes refleksive formåen. At de forholder sig til, hvordan de bruger sprogmodeller og til hvilke dele af en opgave. Samtidig er der fokus på kreativitet og kritisk tænkning og etiske overvejelser.
I dette materiale er refleksionsmuligheden bred: fra overvejelser omkring, hvad AI kan anvendes til, til etiske overvejelser omkring de data, som AI trænes på.
Bemærk, at AI her og tæller GenAI, som eks. sprogmodeller.
FOR MERE INFO
>>Syv ud af ti børn bruger AI chatbots DR
>>Meta træner nu deres AI på dine data DR
>>Det er opskriften på en katastrofe, når Danmark udvikler AI uden at have styr på etikken DM
>>MIT Study: Your brain on ChatGPT (MIT)
>>Stentavler, papir og blyant er ikke svaret Danske Gymnasier
>>Selv læger, der brugte ChatGPT var dårligere end ChatGPT DR
>>Chatbot svarer Svend Brinkman i et læserbrev Altinget
>>OpenAIs brugere, der uploader billeder krænker ophavsretten Avisen Danmark
>>AI Act – EU lovgivning om brug af AI Europa-kommissionen
Appen “MIT DIGITALE SELVFORSVAR” er gratis og advarer om aktuelle svindelkampagner direkte på telefonen.
Har i eksempler på, hvordan i bruger kunstig intelligens – for eks. CoPilot?
Hvilke erfaringer har i – gode eller dårlige?
Hvad er det bedste ved eks. CoPilot eller ChatGPT?
Hvordan synes i, vi behandler emnet med kunstig intelligens? Hvorfor?
Stoler i på kunstig intelligens? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvordan oplever i at jeres arbejdsgang bliver, når i bruger eks. CoPilot eller ChatGPT?
Hvilken indflydelse kan kunstig intelligens have på jeres fremtid?
Supplerende spørgsmål ved god tid:
Hvilke konsekvenser kan der være ved at bruge kunstig intelligens?
Oplever i at have det fulde overblik over, hvad kunstig intelligens er?
Hvordan tror i fremtiden bliver, når det handler om kunstig intelligens?
Hvilke overvejelser gør i jer omkring jeres egen læring eller viden, når i bruger ChatGPT?
Hvad er forskellen på ChatGPT og Google eller portaler, du har brugt tidligere – såsom studienet, faktalink eller lignende?
Den korte præsentation fortæller, hvad kunstig intelligens bygger på og er udarbejdet af Tjek Det og har også indlagt, hvorfor det er vigtigt at være kritisk overfor det, vi fra kunstig intelligens.
Den lange video fra P3 Essensen gennemgår de fremtidsperspektiver for job og erstatning af mennesker i dybden. Kan ses ved ekstra god tid/projektperiode.
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang?
Hvad er den væsentligste forskel på menneskelig og kunstig intelligens ifølge præsentationen?
Er der noget, der overrasker?
Hvad betyder det for eksempel for opfattelsen af de svar, man får på chatbots, når man ved, at det blot er statistiske beregninger, der sammensætter ord og kontekst?
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
HVAD KAN AI ANVENDES TIL – OG HVORFOR?
I denne valgmulighed arbejder eleverne med kritisk forståelse af muligheder ved kunstig intelligens.
NÅR AI TRÆNES PÅ DINE DATA
Et andet take på ophavsret og etiske grænser
LOVGIVNING – ER DET NØDVENDIGT?
Denne vinkel skaber refleksioner over grænser for anvendelse af AI
I alle opgaver fremgår cases og links til mediekilder samt opgaveformulering
VALGMULIGHED 1
CASE
Da Carolines mormor blev indlagt på hospice fordi hun var uhelbredelig syg, var Carolines mor meget opmærksom på, at der var godt personale til at tage sig af hende. ”Omsorg er vigtig i den sidste tid,” hørte Caroline hende ofte sige, og moren kunne blive meget vred, hvis der ikke var personale hos mormor, når de kom for at besøge hende. Hun klagede over det til personalet, og en dag da de kom, lå der en mærkelig bamse ved mormorens seng. Da der kom en sygeplejerske, spurgte de, hvorfor den lå der.
”Det er fordi det en ny teknologi. Du vil gerne have, at der er nogle ved din mor hele tiden, men det kan vi ikke være hele tiden, selv om vi prøver. Nu har vi fået nogle krammebamser, som faktisk kan give øjenkontakt til vores patienter,” sagde hun og viste dem, hvordan bamsens øjne fulgte med hendes øjne, når hun kiggede den i øjnene.
CASE
Samir vil gerne være musiker og går på musikefterskole, hvor der også er en kreativ linje. Her dykker hun ned i at arbejde med sit instrument og laver koncerter med de andre musikelever. I anden halvdel af skoleråret, får de undervisning i at programmere musik og lærer, hvordan de kan skabe musik med AI og computeren. Til det formål skal de først lægge musik ind i computeren eller udvælge andre musikeres værker for at generere ny musik. I slutningen af året får eleverne et foredrag af en fremtidsforsker, der starter foredraget med at sige: “Alle jer, der er her i rummet, vil blive arbejdsløse i fremtiden. Der er ikke brug for kreativitet, fordi alt kan skabes via kunstig intelligens.”
Samir er på vej på ungdomsuddannelse, da hendes studievejleder råder hende til stadig at gå efter sin drøm.
MEDIEKILDE
Bemærk at nedenstående medielink er interaktiv og kræver, at du klikker dig frem til næste billede/tekst
>> AI – ven eller fjende? Tjek Det
Vælg en af de supplerende mediekilder herunder
MEDIEKILDE
Læs den første halvdel af artiklen:
>>Plan om at frigøre 10.000 arbejdspladser i det offentlige Altinget
MEDIEKILDE
>>Kunstig intelligens rykker ind på Roskilde Festival DR
MEDIEKILDE
>>Her er de jobs, der bliver påvirket af kunstig intelligens TV2
MEDIEKILDE
>>Kunstig intelligens kan afsløre sygdom DR
OPGAVE I GRUPPERNE
Tal om fordele og ulemper ved AI – kunstig intelligens. Har nogle af jer oplevet noget konkret, der har direkte forbindelse til at kunstig intelligens? Tænker i over, hvordan AI kan præge jeres fremtid?
I må gerne bruge jeres egne erfaringer fra hverdagen, eks. med ChatGPT eller lignende. Lav herefter en valgfri opgave
VÆLG MELLEM
1. Lav en plakat med fire argumenter for og fire argumenter imod at bruge kunstig intelligens i stedet for at bruge menneskelig intelligens. Kunstig intelligens kan i denne sammenhæng godt være i form af en robot eller automatisering. Overvej gerne, om de to former kan spille sammen. Hvornår er menneskelig intelligens en forudsætning for at kunstig intelligens kan være en god løsning?
2. Worst case og best case. Forestil jer hvad det værste, der kan ske på grund af AI. Og det bedste. Lav et scenario og brug gerne fantasien. Præsenter som case visuelt som en video eller radiofortælling.
3. Lav et forslag til besparelse ved hjælpe af AI på følgende case:
Der tales meget om, at der i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. Her er et eksempel på det, der tales om i medierne. Find besparelserne ved hjælp af AI. Hvor kan AI integreres og overtage en del af opgaverne?
Der skal spares på plejehjemmet. Der er ikke personale nok, og nogle opgaver er nødt til at blive erstattet af AI. Her nævnes de ti opgaver, der fylder mest på personalets timeseddel. Overvej hvilke opgaver, der kan erstattes af kunstig intelligens og beskriv hvordan. (Husk at kunstig intelligens også er maskiner og robotter.) Beskriv hvilke opgaver, der ikke kan erstattes af kunstig intelligens og beskriv hvorfor.
Gå herefter opgaven igennem igen og overvej, hvad der sker med besvarelsen, hvis “kan” erstattes med “bør.”
Medicin til beboere
Rengøring
Aktiviteter med beboere – for eksempel spil, strikkeklub, kaffe om eftermiddagen eller gåtur og små udflugter
Oprydning
Nærvær og støtte
Personlig pleje og hjælp til bad og diverse
Vask af sengetøj og tøj
Madlavning
Indkøb og regnskab
Kontakt med pårørende
Analyse af beboernes helbred
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.-
VALGMULIGHED 2
CASE
Laust har bemærket, at der er er kommet en lille chatboks nederst på Messenger (hos andre er den øverst) og øverst på Instagram: “Spørg Meta AI eller søg”. Han forsøger at gå i dialog med den og den er som udgangspunkt meget hjælpsom, men den er ikke som ChatGPT eller MyAI på Snapchat. Han taler med sin lærer, der fortæller ham, at det er fordi Meta er igang med at træne deres chatbots til at blive endnu mere præcis. Det bruger den blandt andet Laust og de andre brugeres data til at træne. Det betyder med andre ord, at de beskeder og billeder, som Laust har delt på Facebook og Instagram bliver samlet i en stor pulje, som skal gøre Metas AI endnu bedre. Den skal blandt andet kende de unges sprog og tone bedre, men eftersom den også bruger billeder til i fremtiden at kunne tilbyde kunstigt fremstillede billeder, har Laust en opfattelse af, at han bliver klædt af.
Han reflekterer over, at der er mange private detaljer på Facebook, som han ikke ønsker skal blive brugt.
MEDIEKILDER
Læs den første kilde og fordel de andre to mellem jer, hvis i har tid til det
>>Meta træner sin AI på dine data DR
>>Danske medier truer OpenAI Journalisten
>>Forfattere lægger sag an mod ChatGPT Bogmarkedet
>>Den nye EU lov om brug af kunstig intelligens DR
Læs i sær følgende om den nye EU lov (billede fra link):

OPGAVE I GRUPPERNE
Tal om, hvorfor det kan være ubehageligt at Meta og andre træner deres AI på brugernes data. Har du selv taget stilling til, om de må anvende dine data?
Overvej samtidig, hvordan det har været muligt for chatbots som ChatGPT er have så mange informationer. Det er OpenAI, der står bag ChatGPT. Deres AI træning indeholder det meste af indholdet fra nettet, og også indhold, der er beskyttet mod at blive gengivet. Dvs. at en bog, man normalt betaler penge for at læse, nogle gange kan læses via ChatGPT. At nyheder fra medierne kan komme frem på ChatGPT.
Hvad tænker i om det?
1. Lav konkret forslag til en lovgivning med fokus på jeres egen fremtid og muligheder. Fokuser målrettet på, hvad der burde være beskyttet. Overvej samtidig fordele og ulemper ved sådan en lov. Hvad kan det få af betydning, hvis der ikke kan trænes på indhold?
2. Overvej situationen, hvor du om kort tid beder en chatbot lave et billede af en gruppe unge til en festival og forestil dig så, at der kommer et billede frem, hvor en person ligner din veninde lidt for meget. Hvad ville du tænke/føle? Hvilke etiske principper, bør man have som:
– Bruger af AI/Chatbots?
– Udvikler af Chatbots?
Beskriv fordele og ulemper ved etiske principper. Kan de stå i vejen? Hvorfor kan de være vigtige/ikke vigtige.
3.Lav fire argumenter for og fire argumenter imod brugen af forfattere og kunstneres materialer i ChatGPT. Fokusér på ophavsret, som i finder mere information om i linket: HER
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 3
CASE (FIKTIV)
Bemærk at casen er fiktiv
Bjørk skal have praktikplads under sin uddannelse. Hun har valgt tre praktiksteder men er blevet afvist på alle tre steder. Da hun spørger sin studievejleder om en forklaring, får hun besked på, at hun er blevet fravalgt, fordi hendes profil ikke passer til de praktiksteder, hun ønsker. Der er ikke yderligere forklaring, end at det er hendes samlede data, der har skabt profilen.
Senere finder hun ud af, at profilen ikke kun baserer sig på hendes karakterer og igangsværende uddannelse men også på hendes baggrund og hendes forældres oprindelse og tidligere straffe. Kunstig intelligens har regnet sig frem til, at hun vil være en ustabil medarbejder.
MEDIEKILDE
>>Den nye EU lov om brug af kunstig intelligens DR
Læs i sær følgende om den nye EU lov (billede fra link):

MEDIEKILDE:
>>AI-skabt overgrebsmateriale skal hjælpe politiet DR
Vælg supplerende mediekilder ved god tid:
MEDIEKILDE
Bemærk at nedenstående medielink er interaktiv og kræver, at du klikker dig frem til næste billede/tekst
>> AI – ven eller fjende? Tjek Det
MEDIEKILDE
>> Meta udsætter AI træning i EU DR
MEDIEKILDE
>>Lov om screening af folks beskeder møder blandet reaktion TV/Midt-Vest
OPGAVE I GRUPPERNE
Tal om, hvorfor det kan være nødvendigt at lovgive om brugen af AI. Hvilke konsekvenser kan det have, hvis der ikke lovgives? Hvad burde være med i loven, som måske ikke er med i ovenstående?
Hvad tænker i om, at politiet gerne vil lave falsk overgrebsmateriale for at lokke pædofile i fælden? Hvor går grænsen, når alt er muligt?
Vælg mellem:
1. Lav konkret forslag til en lovgivning med fokus på jeres egen fremtid og muligheder. Fokuser målrettet mod, hvad man ikke må bruge AI til. For eksempel i forhold til at vurdere jeres muligheder for eksempelvis huslån, forsikringer, uddannelse eller noget fjerde, som i selv finder frem.
2. Arbejd med politiets ønske om at lave falsk overgrebsmateriale. Udarbejd tre forslag til, hvad politiet ellers kan anvende falsk materiale til og lav tre eksempler på formål, som ikke er alvorlige nok til at anvende falsk materiale. Inddrag gerne etiske dilemmaer.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
Hovedoverskriften er fællesskab og tilknytning
Ved at trække dialogen om det digitale ud af skærmen, skaber vi rum for at blive klogere sammen og danne fællesskaber, hvor det digitale ikke er et benspænd men et plus, når det betyder noget. Vi skal ikke være mere digitale, men have et fælles sprog om det digitale.
Det sker gennem viden og dialog, der:
-Giver mulighed for fælles refleksion over temaer, som eleverne er vant til at sidde alene med
-Skaber kontakt mellem fagpersoner og elever på områder, der kan være svære at tale om
-Øger muligheden for at forstå hinanden og gør eleverne til medaktører
-Skaber fundament for gode beslutninger
-Løfter viden og handlekraft
Er du forældre?
Måske du kan få glæde af vores otte refleksionsspørgsmål til dig som forældre, eller måske kan du bruge idéer til at samarbejde med andre forældre så tidligt som muligt.
Du kan også få inspiration til daglige dialoger om det digitale på vores Instagram.